La muela del diablo – Djævlens kindtand.

Efter at have siddet fast i La Paz i ca. 14 dage trængte vi til at komme lidt væk. Vi tog derfor en taxa til klipperne ”La muela del diablo”. Taxa kørte os op af en snoet og øde bjergvej og satte os af i en lille bitte landsby. Vi spekulerede lidt på hvordan vi skulle komme tilbage til La Paz, for det var ikke det oplagte sted at taxaer og busser kom forbi. Heldigvis var det ned af bakke for at komme tilbage til byen.

Vi havde en rigtig flot udsigt til snedækkede Illimani, et af Bolivias højeste bjerge:


På toppen af La muela del diablo var det tid til en pause, så udsigten kunne nydes, se billed nr. 2. Inden da havde vi kæmpet os mod toppen, for op skulle vi selv om den sidste del af turen var temlig besværligt. Der var stejlt og vi gik i løst grus, så der var fare for at glide helt til bjergets fod.

Når man ser op på La muela del diablo, er det tydeligt hvorfor den har fået sit navn: