Tur til Duraznal 27 til 29 juli 2005

Historien kommer snart her på siden

På landtur til Duraznal.

Duraznal er den sundshedsposta som ligger længst væk fra Azurduy, ja faktisk kan man ikke komme ret meget længere ud på landt (det skulle da lige være til La Hoyada som ligger yderligere 6 timers gang fra Duraznal). For at komme til Duraznal kørte vi først 2 timer af smalle bjergveje, til vi ikke kunne komme længere fordi vejen var styrtet sammen. Der efter var det 7 timer på hesteryg. Vi kunne også have gået, det ville have gået lige så hurtigt. Men af magelighedshensyn valgte vi at ride (om det nu også var mere behageligt at ride kan man spørge sig selv om, når man nu her fem dage senere stadig har sår på rumpen!).
Udsigten var helt fantastisk.
Ja, Ja min mor kan bare fortryde at jeg (Rie) ikke måtte gå tid ridning som barn, fordi det var for farligt. Nu kastede jeg mig helt uerfaren ud i et vildt ridt på de smalleste bjergstier man kan forestille sig, med udsigt til dybe kløfter og bredte bjergskråninger. Heldigvis var sadlen spændt godt fast af vores hestefører, men der gik nu noget tid inden jeg turde at sparke til hesten, så den kunne gå noget hurtigere.
Endelig kunne vi se ned til Duraznal, men der var langt ned og der var så stejlt (bratt) at vi måtte stige af hestene.
Duraznal er mere tropisk end Azurduy, da det ligger ned på 1000 meters højde (Azurduy ligger på 2800 m). Vi kom igennem en slags regnskov på vejen derned.
Endelig var vi fremme. IMCC byggede postaen i 2000 efter ønske fra kommunen. På postaen er ansat en sygehjælper med 9 mdr. uddannelse. Men han klare stort set alt (brækkede knogler og komplicerede fødsler må til hospitalet i Azurduy) lige fra fødsler til lungebetændelse.
Formålet med turen til Duraznal var at deltage i en CAI, som er et møde hvor man analyserer de aktuelle sundhedsproblemer i området og om sygehjælperen og de lokale barfodslæger er aktive nok.
CAIen forgik på Quechua da barfodslægerne i Duraznal ikke kan tale spansk. Barfodslægerne er bønder der har fået nogle kurser i basale sundhedsproblematikker. Det er meget hårdt for dem at være til CAI en hel dag, de har meget svært ved at holde sig vågne når de skal sidde stille så længe. De tager cocablade til hjælp, som de tygger på livet løs så de bliver grønne i hele kæften.
Al maden blev tilberedet på dette bålsted uden for postaen, selvom de har to gasblus at lave mad på. Det går hurtigere på bålstedet og det er rigtig langt at transportere gassen.
Så gik turen tilbage til Azurduy, vi var nød til at tage nogle pauser og gå for at hvile vores ømme rumper!
Tilsidst havde vi rimelig kontrol på hestene, og Ole Henrik begyndte at ligne en rigtig cowboy.