Hospitalets nye ambulance og nye afdeling
[Click to open]

Tryk på billedet for at se billederne alene, som og som dias

Byggeri på hospitalet og ny ambulance til Azurduy.
IMCC havde en aftale med hospitalet i Azurduy om at de skulle overtage vores hus når projektet lukker (når vi tager hjem). Men da hospitalet egenlig ikke rigtig kan bruge vores hus, som ligger i den anden ende af byen end hospitalet, til noget, blev det besluttet at sælge huset og bruge pengene på forbedringer på hospitalet og sundhedsposterne i kommunen. Byggeriet på hospitalet er nu godt i gang og skulle gerne være færdigt midt i september. De bygger en afdelig for mødre og børn, da det er deres hovedbeskæftigelse på hospitalet, at føde børn! Vi har konstateret at byggestandarten er noget anderledes end i skandinavien, men det er prisen også, en helt ny afdeling på hospitalet koster ca. 70.000 kr. Vi har taget nogle billeder af byggesjusket. Bygherren forsvarer byggemetoden med at ellers kan pusset ikke sidde fast på væggen til sidst (så man kan ihvertfald ikke se alle hullerne i væggene når det er færdigt).
Hospitalets nye afdelig er bygget på deres tidligere terasse, hvor der stod et fint springvand, men det var der desværre ikke råd til at flytte, så nu står den nye bygning 10 cm fra springvandet.
PROSIN (USAID, USAs svar på DANIDA) havde for længe siden lovet Azurduy en ny ambulance. Endelig kom den! Helt ny, med brede dyre dæk (som nemt punkterer på dårlige veje, og de ikke har råd til at skifte) og aircondition. Den er en nyere model af den Nissan Patrol vi har her på projektet, som vi har problemer med på de smalle bjergveje, som der er mange af her i kommunen. Men det var da trods alt bedre end en Chevrolet, som er endnu bredere, som USAID normalt donerer. Byens nye ambulance blev fejret med maner. Hele byen var mødt op for at tage imod autoriteterne der kom for at overrække ambulancen.
Ambulancen blev kørt i triumftog gennem byen, med hornet og blinkene tændt. På plazaen blev alle autoriteterne lignet op og en enorm lang talerrække begyndte.
Efter talerne var det tid til dans.
Rigtig mange af byens borgere var mødt op for at være med til denne fest, også denne lille charmerende fyr med bar rumpe. Jeg tror, de fleste danske forældre ville have skyldt sig at trække hans bukser op, men han fik lov at vimse rundt med bar rumpe under hele ceremonien!
Vi fik lov til at kigge ind bag i ambulancen, og den var da også fint udstyrret med båre, vifte, medicinskab (helt sikkert tomt), iltmaske (uden flaske) og lægesæde.
Disse bedstemødre var vist meget benovede over denne nye fine ambulance!