Endelig kom vi til Sucre.

Efter to aflyste flyafgange og adskillige dage med blokade af lufthavnen i La Paz lykkedes det os endelig d. 13. juni at komme med et fly til Sucre.

Det var dejligt at komme frem til noget som er næsten hjemligt, selvom vi ikke kunne pakke vores bagage helt ud endnu, og vi heller ikke har vores eget værelse i huset endnu. Projektet deler et hus i Sucre med det andet projekt som IMCC har i Bolivia. Nå dem vi skal afløse er taget hjem får vi vores eget værelse i huset. Der er en lækker tagteresse, hvor solen kan nydes, se billed nr. 1,2 og 3.



Sucre er en flot kolonial by, med hvide huse og omgivet af bjerge. En rigtig hyggelig restaurent med flot udsigt over hele byen er ”El Mirador”, se billed nr. 4 og 5.

Traditionen tro holdt vi en rigtig fest da alle IMCC’er var samlet i vores hus i Sucre. Ole Henrik var grillmeste og frembragte de mest fantastiske hamburgeserer. Bagefter var der gang i den hele natten og nogle af de cigare, som vi havde købt ulovligt på gaden på Cuba blev fyret af. Se billed nr. 6 og 7.

Mens vi var i Sucre skulle vi have lavet bolivians kørekort. Processen var nok lidt mere lemfeldig end i Skandinavien. Først fik vi lavet en straffeattest (som selvfølgelig var ren), det var en indviklet proces, hvor vi måtte betale flere gange på forskellige kontorer, angiveligt for at undgå koruption. Så skulle vi til lægen, her måtte vi igen betale. Undersøgelsen var en synstest og registrering af vores blodtype. Jeg (Rie) blev undersøgt først, det viste sig at mit syn på venste øje var ret dårligt. Det var dog ikke til hindre for at jeg kunne få lov at få mit kørekort, selvom jeg ikke brugte briller. Ole Henrik blev undersøgt efter mig, d.v.s han fik ikke en gang foretaget synsprøve. Til sidst skulle vi aflevere straffeattest, lægeerklæring og 300 kr. hos færdselspolitiet. De ville ikke se vores danske kørekort, og vi skulle ikke op til nogen prøver!

Ole Henrik fik også motorcykelkørekort på denne måde. Og det værste af det hele er, at i Danmark kan dette kort konverteres til et dansk motorcykelkørekort hvis bare han består en prøve, ingen krav til dyre køretimer!

Men bekymrede medicinstuderende som vi er gik vi selvfølgelig til øjenlægen og jeg (Rie) fik konstateret, at jeg har minus 1 på venstre øje. Så var det hen til optikeren og vælge briller. Det var helt umuligt at vælge, så jeg endte med at købe to par (jeg vil dog forsvare mig med at de kostede meget mindre end i Danmark)! Som kompensation fik Ole Henrik et par nye solbriller. Se billed nr. 8, 9 og 10